Min behandlingsstrategi
Jeg arbejder ud fra en strategi om at finde årsagen til dit problem og løse det – ikke bare at lindre symptomerne kortvarigt.
Optræning og bevægelse har en langt bedre effekt end massage på smertefuldt, overbelastet eller skadet væv. Samtidig med at optræning smertelindrer, bygger det også vævet op og styrker det, så vævet får et bedre udgangspunkt for at kunne tåle belastning fremover.
I behandlingen lægger jeg derfor vægt på øvelser og på at guide dig gennem et optræningsforløb og på at lære dig, hvordan du selv kan aflaste, håndtere og være med til at løse dit problem.
Behandlende massage, ledmobilisering og akupunktur benytter jeg som supplement, da det kan være med til at løsne op, nedsætte smerten og øge bevægeligheden, så optræningen kan forløbe mere effektivt.